Det sker sjældent, at en skolelærer må bede sine elever om ikke at tage skoleopgaverne bogstaveligt. Den situation er 16-årige Hassan Farris' klasselærer kommet i. Den journalistiske opgave til gymnasieklassen i Florida var ellers ikke til at misforstå. Vrede grænsevagter »Skriv om et internationalt emne af betydning set med lokalbefolkningen der gennemlever det's synsvinkel«. 11. december kørte Hassan til Miami's lufthavn med cirka 12.000 kroner i lommen. Herfra fløj han til Kuwait, hvorfra han ringede og fortalte forældrene om sin rejseplaner. Opfordringerne om at vende hjem ignorerede han og tog i stedet en taxi til grænsen til Irak, hvor han blev forment adgang af vrede grænsevagter, der ikke forstod den 16-årige dreng, der trods forældrenes irakiske baggrund ikke talte et ord arabisk. Men det stoppede ikke den målbevidste skoleelev. Vil opleve lidelser Han fløj i stedet til Libanon, hvor familiens venner tilbød kost og logi. Kun for at opdage at drengen juleaftensdag var fløjet videre til Bagdad i Irak, hvor 400 udlændinge er blevet bortført og 39 andre er blevet dræbt siden krigens begyndelse. Vel ankommet i Bagdad sendte Hassan en mail til sin måbende lærer med en foreløbig synopsis. »I løbet af julen vil jeg opleve de samme lidelser som almindelige irakere oplever dagligt, så jeg kan blive bedre til at forstå deres ulykkelige situation«. Redaktøren på det amerikanske nyhedsbureau Associated Press' kontor i Bagdad blev lige så overrasket, da den amerikanske teenager tirsdag valgte at aflægge sin 'journalistkollegaer' et besøg. Små grønne mænd »Jeg ville være blevet mindre overrasket, hvis små grønne mænd var trådt ind ad døren«, siger han til den britiske avis The Independent. Redaktøren ringede straks til den amerikanske ambassade, som sendte militærfolk til at afhente drengen på hotellet og flyve ham hjem til mere sikre himmelstrøg i Florida, hvor han landede i går. »Jeg tror aldrig, jeg vil lade ham gå ud af huset alene igen«, sagde drengens mor, da han vendte hjem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























