Sharon overvejer at droppe fredsplan

Ariel Sharon. - Foto: AP
Ariel Sharon. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Israels premierminister, Ariel Sharon, har angiveligt planer om at droppe den internationale fredsplan for Israel og de palæstinensiske områder - den såkaldte køreplan for fred. Det skriver den israelske avis Maariv og tilføjer, at Sharon i stedet vil forsøge at få den amerikanske regerings accept af, at Israel egenhændigt fastsætter de fremtidige grænser mellem Israel og Vestbredden. Sharon er tavs Sharons talsmand vil ikke kommentere oplysningerne, og en israelsk kilde med tætte kontakter til regeringen kaldte dem »ren spekulation«. Ifølge Maariv vil Sharon, der står over for et valg i marts, argumentere for, at Israel har ret til at droppe fredsplanen, eftersom det ikke er lykkedes palæstinenserne at slå ned på de militante, palæstinensiske grupper. Vejen til en selvstændig stat Offentligt er Sharon stadig en stærk tilhænger af køreplanen for fred, der fastlægger rammerne for en selvstændig palæstinensisk stat, men palæstinenserne har længe beskyldt Sharon for ikke at ville gennemføre fredsplanen. Hidtil er begge parter mislykkedes i at leve op til kravene i køreplanen. For eksempel har palæstinenserne ikke afvæbnet de militære grupper, der leder det fem år gamle oprør, mens israelerne ikke har stoppet udvidelsen af de jødiske bosættelser på Vestbredden. Maariv skriver, at Sharon vil offentliggøre planerne om at droppe fredsplanen efter det palæstinensiske valg senere på måneden. Den israelske efterretningstjeneste forudser, at volden vil blusse op i forbindelse med valget, hvorfor tidspunktet vurderes at være belejligt for en sådan udmelding fra Sharon.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her