Moskva blokerer for vestlige radiosendere

- Arkivfoto: Mads Nissen
- Arkivfoto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Den tyske radiostation Deutsche Welle (DW) har siden 21. december ikke kunnet sende på russisk i Moskvaområdet, fordi de russiske myndigheder uden begrundelse har nægtet at forlænge stationens tilladelse til at sende på mellembølger. Også det britiske selskab BBC, det franske RFI og den kristne sender Trans World Radio (TWR) havde op til jul problemer med at sende i Rusland. Kan skyldes nye regler Den tyske avis Handelsblatt udelukker ikke, at Deutsche Welles besvær kan have politiske grunde, men den understreger, at situationen teoretisk set kan skyldes f.eks. nye regler for licenstildeling. »Vi håber ikke, at denne sag vil føre til en belastning af de tysk-russiske forhold«, siger radiostationens chef, Erich Bettermann til flere medier. Hvis problemet ikke løses snart, vil det formodentlig blive taget op under den tyske kansler Angela Merkels besøg i Moskva 16. januar, skriver Handelsblatt. Har aldrig haft problemer før Deutsche Welle er den tyske forbundsrepubliks officielle udlandssender, som finansieres direkte over statsbudgettet. Stationen har sendt til Rusland i over ti år, og dens samarbejde med de russiske myndigheder har hidtil været fuldstændig gnidningsløst, siger chefredaktøren for Deutsche Welles fremmedsprogsprogrammer, Miodrag Soric. »Vi har heller aldrig haft problemer med sendetilladelsen«, siger Soric endvidere og understreger, at hans station har søgt om forlængelse i god tid. »Koldkrigsmiddel« Men Handelsblatt mener, at Moskva trods det problemfrie samarbejde er ret sensibel over for DW. Avisen begrunder sin påstand med henvisning til en kommentar, som præsident Vladimir Putins toprådgiver, Sergej Jastrsjembskij, fremsatte i oktober. Han udtalte sig i forbindelse med, at Deutsche Welle begyndte at sende til Hviderusland. »Stationen er et koldkrigsmiddel. Beslutningen (om Hviderusland, red.) forhøjer nervøsiteten, gensidig mistillid og utilfredshed mellem Minsk og Den Europæiske Union«, sagde Jastrsjembskij, som er Putins ekspert i EU-forhold. Kun kortbølger Deutsche Welle kan fortsat sende på kortbølger, men det er utilfredsstillende for stationen, fordi omkring en tredjedel af dens russiske lyttere kun kan modtage påmellembølge. Udsendelserne er ret populære, og da de forsvandt 21. december, ringede hundredvis af skuffede lyttere og krævede en forklaring. Stationen sender også via satellit sit tv-program til Rusland, men det er ikke på russisk. Handelsblatt skriver også, at tildelingen af sendetilladelser til vestlige sendere er en lukrativ forretning for de russiske myndigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her