Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Freden er brudt ud på Sumatra

Iagttagere rapporterer, at fredsprocessen indtil videre er gået over al forventning. Her fejrer en soldat, at han skal hjem. - Foto: AP
Iagttagere rapporterer, at fredsprocessen indtil videre er gået over al forventning. Her fejrer en soldat, at han skal hjem. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De sidste indonesiske soldater har nu forladt Aceh-provinsen på den nordlige del af øen Sumatra. 3.353 soldater gik tidligere i dag om bord på krigsskibe i byen Lhokseumawe og markerede dermed den endelige tilbagetrækning. Hundredvis af mennesker samledes på havnefronten i Lhokseumawe for at overvære ceremonien. »Vi har indset, at evig fred er ønsket af alle borgere i Aceh«, sagde hærfører Supaidin Adi Saputra til BBC. Over al forventning Tilbagetrækningen er led i en fredsaftale mellem Indonesiens regering og separatisters Frit Aceh Bevægelsen (GAM), der blev underskrevet i august. Inden fredaftalen blev underskrevet havde Indonesien mere end 35.000 soldater og 15.000 politimand i provinsen. Borgerkrigen har hærget Aceh-provinsen i 26 år og har formentlig kostet mere end 15.000 personer livet. Fred efter tsunamien Fredsaftalen kom i kølvandet på tsunamikatastrofen, der kostede omkring 168.000 mennesker livet i Aceh-provinsen. »Tsunamien bragte de to parter til forhandlingsbordet«, sagde GAM-talsmand Bakhtiar Abdullah til BBC. Som led i fredaftalen får GAM lov til at stille op til politiske valg, hvilket dog først kan lade sig gøre efter en lovændring der skal godkendes af parlamentet i Jakarta. Iagttagere rapporterer, at fredsprocessen indtil videre er gået over al forventning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her