Myndighederne i Yemen håber hurtigst muligt at sikre, at den tidligere tyske minister og hans familie, der i går blev bortført af stammefolk i den østlige del af landet, bliver frigivet. Samtidig siger den lokale guvernør, at myndighederne er i kontakt med gruppen al-Abdullah, som bortførerne er en del af. Bortførelsen er sket i Shabwa-provinsen nær ørkenen Ramlat as-Sab atayn. Bortført under udflugt Det tyske udenrigsministerium bekræfter, at den tidligere viceudenrigsminister Jürgen Chrobog, hans kone og tre sønner er savnet i Yemen. Familien blev ifølge lokale embedsmænd bortført under en udflugt i den østlige del af Shabwa-provinsen. En af bortførerne har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at tyskerne har det godt.
Tysk eksminister bortført i Yemen
Lyt til artiklen