En 41-årig kinesisk kvinde er det senest offer for den frygtede fugleinfluenza type H5N1. Ifølge de kinesiske myndigheder var kvinden, som døde 21. december, fabriksarbejder i den sydøstlige by Sanming i Fujian provinsen. Ifølge AP er der endnu ikke forlydender om, hvordan kvinden er blevet smittet. Snesevis af udbrud Kina har tidligere oplevet to dødsfald på grund af fugleinfluenza og dertil et dødsfald, hvor der er mistanke om at fugleinfluenza var dødsårsagen. Landet har rapporteret om adskillige udbrud hos kyllinger, ænder og andet fjerkræ siden oktober. Myndighederne har destrueret millioner af fugle for at stoppe smitten og er midti en en vaccine kampagne der ifølge AP skal omfatte alle Kinas 5,2 milliarder fjerkræ.
Endnu et fugleinfluenza-dødsfald i Kina
Lyt til artiklen