Anti-kristne bukser hitter i Sverige

Designeren bag logoet på 'Cheap Mondays' vil have unge til at stille spørgsmålstegn ved kristendommen. - Foto: AP
Designeren bag logoet på 'Cheap Mondays' vil have unge til at stille spørgsmålstegn ved kristendommen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En ny trend er blusset op i Sverige: Cowboybukser med et dødningehoved og omvendt kors. 'Cheap Mondays' har siden 2004 solgt i over 200.000 eksemplarer og designeren bag det lidet flaterende logo siger, at der skam er en mening bag dødningehovedet og korset. »Jeg er ikke satanist, men jeg føler et stort ubehag over for organiseret religion«, siger Bjorn Atlax til nyhedsbureauet AP. Vi er ikke onde Helt så alvorligt et budskab har manden bag mærket dog ikke. »De fleste er nok godt klar over, at vi ikke er onde«, griner Orjan Anderson. Alligevel er der flere eksempler på jeans-ejere, der har flået dødningehovederne af deres nyindkøbte denim, da de opdagede, hvad logoet i virkeligheden forestiller. I det hele taget er de svenske reaktioner temmelig forskellige landet over. Nogle mener, at buksernes logo ikke er noget, man bør lade sig provokere af, mens andre tager det knap så mildt. Bevidst provokation »Man kan ikke bare sidde det her overhørig«, siger pastor Karl-Erik Nylund fra St. Mary Magdalene Kirken i Stockholm. »Det er en bevidst provokation mod kristendommen. Ingen ville provokere jøder eller muslimer på den måde«, harcelerer pastoren. Uanset hvad ser det ud til, at 'Cheap Mondays' er en succes, der breder sig ud over de svenske grænser. Bukserne - der koster 400 svenske kroner stykket - bliver nu solgt i Norge, Danmark, Storbritannien, Holland, Frankrig og Australien. Derudover er cowboybukserne også på vej til USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her