Tsunamiofre mindet i Thailand

Lyt til artiklen

Overlevende efter tsunamien og slægtninge til de omkomne markerede juleaftensdag årsdagen for den knusende tsunami i Sydøstasien. Ved en mindehøjtidelighed på den thailandske ø Phuket lagde de kranse og bad en bøn for de afdøde. Omkring 150 nordmænd samledes til en ceremoni nær Kata Beach for at mindes de 84 landsmænd, der blev dræbt da de enorme bølger ramte Thailands kyst sidste år. I alt omkom 5.395 personer i Thailand, heraf mere end 2000 udenlandske turister. »Thailand er et varmt land med solskin og palmetræer. Men for nogle mennesker føles det også koldt på grund af det, de har mistet«, sagde Rune Birkeland, der er præst ved den norske sømandskirke. Ære de døde Han velsignede »det thailandske folk generelt og alle andre, der har hjulpet i denne vanskelige tid«. De efterladte græd og trøstede hinanden under mindehøjtideligheden, hvor en slægtning til en af de omkomne sang to solosange for at ære de døde. Ceremonien i Phuket var en af mange mindehøjtideligheder, der bliver holdt i hele den region, som blev ramt af tsunamien 26. december 2004. 10.000 på vej til ceremonier Mandag vil de største ceremonier finde sted, og de thailandske myndigheder forventer, at mindst 10.000 mennesker vil deltage i de mindehøjtideligheder, der bliver holdt i Thailands seks tsunamiramte provinser. »Vi skal mindes de mennesker, der døde og blev kvæstet. Vi vil også gerne fremhæve thailændernes venlighed og gavmildhed«, sagde Suwat Liptapanlop, der er formand for den komité, der arrangerer mindehøjtidelighederne. Han tilføjede, at den thailandske regering har betalt rejsen for 2000 overlevende og slægtninge, så de kan deltage i markeringen af etårsdagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her