Osama bin Ladens niece smider tøjet

Foto af Wafah Dufour fra magasinet GQ. - Foto: AP
Foto af Wafah Dufour fra magasinet GQ. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Hun er spirende musiker og model i New York - og desuden niece til verdens mest eftersøgte mand. Og i sidste måned havde Wafah Dufours rabiate onkel, Osama bin Laden, muligheden for at opleve hende halvnøgen i det amerikanske månedsblad, GQ. 'Jeg er amerikaner' Udover at fremvise sine kvindelige ynder i ucensureret form lagde hun i bladet klart afstand til onklens terrorvirksomhed. »Alle forbinder mig med den mand, men jeg har intet at gøre med ham«, sagde den amerikanskfødte Wafah Dufour, der er datter til al-Qaeda-stifterens halvbror, Yeslam. »Jeg er født i de Forenede Stater, og folk skal vide, at jeg er amerikaner, og de skal forstå, at jeg er ligesom alle andre i New York. Det er mit hjem«, sagde hun ifølge BBC-Online. Græd hysterisk Hun boede i Saudi-Arabien, bin Ladens hjemstavn, til hun var ti år, og flyttede så tilbage til USA. Og den 11. september 2001 var hun ligeså bestyrtet som alle andre New York'ere, siger hun ifølge BBC. »Jeg flippede helt ud og græd hysterisk, da jeg så rædslerne. Jeg tænkte: 'Der er nogen, der bomber min by, og jeg vil hjem'«, sagde Wafah Dufour til GQ. Hun har i dag ingen kontakt til resten af bin Laden-klanen, inklusive sin far.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her