Palæstinensere afviser israelsk zone i Gaza

Lyt til artiklen

Ahmed Qurie, det palæstinensiske selvstyres premierminister, afviser blankt Israels plan om at oprette en såkaldt stødpudezone i den nordlige del af Gazastriben i et forsøg på at hindre militante palæstinensere i at skyde med raketter imod Israel. »Vi afviser det kategorisk. Israels regering har truffet en meget alvorlig beslutning, og vi advarer imod konsekvenserne«, sagde han under et regeringsmøde i Ramallah på Vestbredden. Flere raketangreb Israels premierminister, Ariel Sharon, beordrede i går sin hær til at etablere en zone i det nordlige Gaza for at hindre militante raketangreb på Israel. Militante grupper i Gaza siger, at hvis planen realiseres, vil det betyde en optrapning i raketangreb på Israel. »Vi vil svare med nye raketter. Denne zone vil ikke standse vores beskydning af fjenden. Den vil bane vejen for martyroperationer«, sagde en talsmand for gruppen Islamisk Jihad med henvisning til selvmordsangreb. Endnu to raketter blev i dag affyret fra Gaza imod Israel, men de gjorde ingen skade, oplyser en talsmand for Israels hær. Ifølge israelske oplysninger vil den såkaldte stødpudezone blive etableret i den nordlige del af Gazastriben i et område, hvor der var israelske bosættelser, indtil bosætterne blev trukket ud i august. Derefter blev bosættelserne ødelagt. Enhver palæstinenser, der kommer ind i det område, hvis størrelse bestemmes af Israel, risikerer at blive skudt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her