Italiens 69-årige nationalbankdirektør Antonio Fazio har trukket sig tilbage fra sin post efter mange måneders intenst og stigende pres hjemme og i udlandet. Fazio er under efterforskning for embedsmisbrug og insider handel, og Italiens regering var i færd med at lægge akutte planer for en indirekte udsmidning, da Fazio besluttede selv at gå. »Beslutningen er truffet selvstændigt og med god samvittighed, og den stiler mod at genskabe ro i landets og nationalbankens interesse«, hedder det i en erklæring fra nationalbanken. Berlusconi er tilfreds Italienske politikere modtager afgangen med enstemmig tilfredshed. »Jeg forventede Fazios afgang, fordi jeg regnede med, at Fazio ville udvise seriøsitet og ansvarsbevidsthed«, lyder reaktionen fra statsminister Silvio Berlusconi. Fazio har været i krydsild siden juli. Han er mistænkt for at have videregivet fortrolige oplysninger til en ven, den tidligere bankdirektør Gianpiero Fiorani i forbindelse med opkøb af banken Antonveneta. Højt betalt direktør Fiorani blev fængslet i sidste uge og er mistænkt for at have lavet ulovlige forretninger for millioner af euro. Fazio er mistænkt for at have hjulpet ham. Fazio nød indtil for nylig udbredt støtte i katolske og politiske kredse, men efterhånden som mistankerne mod ham tog til, er han gradvist blevet mere isoleret. Fazio, der har ledet Italiens nationalbank siden 1993, var en af de bedst betalte nationalbankdirektører i den rige verden. I 2003 tjente han 4,6 mio. kroner, over fire gange mere end den amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























