Chefer i svensk spritmonopol dømt for bestikkelse

Lyt til artiklen

I en af de største bestikkelsessager i Sverige er 18 butikschefer fra det svenske Systembolaget blevet kendt skyldige i at have modtaget bestikkelse. Systembolaget har monopol på salg af alkohol til private. Alle 18 butikschefer er blevet dømt til at betale dagbøder af forskellig størrelse og til at betale den modtagne bestikkelse tilbage til staten. En tidligere direktør ved leverandøren Vin-Trägårdh blev ligeledes kendt skyldig i at have bestukket butikscheferne. 77 butikschefer var tiltalt I alt stod 77 butikschefer ved Systembolaget anklaget for at have modtaget bestikkelse på i alt godt 600.000 danske kroner. De 18 dømte butikschefer blev kendt skyldige i at have modtaget bestikkelse for i alt 150.000 kroner. De øvrige sigtelser blev afvist af byretten. Sagen var den første af flere retssager mod ansatte ved Systembolaget. Det er forbudt for ansatte ved Systembolaget at modtage gaver eller deltage i vinsmagning hos leverandører. I Sverige anses gaver til en værdi af over 160 kroner for at være bestikkelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her