Tiden er inde for julemænd. Men de er nu ikke, hvad de har været! Mens de fleste forbinder den rare, gamle nissefar med en tyk mave, en rungende latter og et stor smil, var der fyrre fordrukne new zealændere, der søndag så anderledes på sagen. Ifølge Reuters stormede den store gruppe fulde mennesker med røde velourkåber og hvide vatskæg gennem det centrale Auckland, hvor de berøvede butikkerne og generede sikkerhedsvagterne. Formålet var at protestere mod kommercialiseringen af julen. Slog vagtmand ned »De kom ind, sagde 'glædelig jul' og så tog de for sig af varerne«, fortalte en butiksansat til New Zealand Herald. Politiet berettede endvidere, at de grove julemænd smed med øldåser, at én forsøgte at kravle op ad fortøjningslinen til en stor cruiser og at en vagt blev slået undervejs i et skænderi med aktivisterne. Og manden bag eventen, Alex Dyer, havde på forhånd advaret om, at narrestregerne først vil ophøre, når nogen blev arresteret. En nøgen nisse Samme weekend, som gruppen gik amok i New Zealand, var der en julemand i på vores side af Jorden, der heller ikke levede op til sit hyggelige image. I de londonske gade var en kvinde fredag blevet forulempet af en blottende nisse, der viste lidt for stor gavmildhed med sine bare lemmer. Politiet er nu på udkig efter den nøgne nisse: »Jeg vil være meget interesseret i at høre fra nogle, der har set én opføre sig mistænksomt iført julemandskostume«, lyder det fra betjent Jonathan Maunder til Reuters. Episoden er ifølge politiet én i rækken af flere blotterforlempelser den seneste uge. Men dog den første forklædt som julemand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























