EU bliver tre gange så dyrt for danskerne

Det bliver tre gange dyrere for danskerne at være med i Det Europæiske Fællesskab. Populært sagt stiger kontingentet for hver dansker fra 300 kroner i 2004 til godt og vel 1.000 kroner i 2013. Prishoppet vil puste til den danske skepsis mod EU, forudser Dansk Folkeparti, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsvarer stigningen, fordi den er et resultat af østudvidelsen, som Danmark har arbejdet hårdt for. DF: En gevaldig prisstigning »Det er en gevaldig prisstigning. EU er gået fra at være en overskudsforretning til at være en underskudsforretning, hvilket jeg tror vil bidrage yderligere til skepsissen over EU«, siger næstformand Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Han peger på, at regningen til de danske skatteydere vil vokse endnu mere, hvis andre østlande og ikke mindst Tyrkiet kommer med. Statsministeren frygter imidlertid ikke, at danskerne finder prisen for optagelsen af de tidligere kommunistiske lande for høj: »Jeg tror ikke, at vi vil få en hidsig debat i Danmark, fordi det er et resultat af vores egen politik. Vi har hele tiden vidst, at det ville koste på bogholderiet, men vi har meget stor fordel af at få åbnet et indre marked i Østeuropa«. Bred opbakning Selv om statsministeren kritiseres af regeringens eget støtteparti, får han bred opbakning lige fra Dansk Industri til Socialdemokraternes EU-ordfører, Svend Auken, der er lettet over, at kompromiset kom på plads, men skuffet over, at Danmark bliver et af de lande, der kommer til at betale mest per indbygger. »Vi har hele tiden vidst, at der ville blive tale om en lille stigning i det danske bidrag, men det skyldes især udvidelsen og udgifter til investeringer i de nye lande«, sagde Anders Fogh Rasmussen, da han klokken lidt i tre natten til lørdag forsvarede unionens budgetaftale for årene 2007-2013. Stiger til 17,7 mia. i 2013 Det danske bidrag stiger fra 17 milliarder kroner næste år til omkring 17,7 milliarder kroner i 2013. De danske indbetalinger til EU bliver taget ud af statskassen, hvilket gør det let at sige, hvor meget der betales. Når det bliver dyrere for Danmark, er det især, fordi vi får meget mindre tilbage. Det er svært at lave en nøje forudsigelse af de danske indtægter. For EU-midlerne bliver spredt ud over landet til landbrugsstøtte, regionalstøtte til kommuner, støtte til Erasmus-studerende og forskningsstøtte til virksomheder. »Handler om mere end udgifter« I 2006 forventes Danmark at få godt 13 milliarder kroner tilbage, og underskuddet ventes at blive på cirka 3,6 milliarder kroner. Statsministeren vil dog ikke anerkende den måde at regne på. »Det handler om meget mere, end hvad vi betaler ind til EU-kassen, og hvad vi får ud af EU-kassen. Det handler for eksempel om at have fuld og fri adgang til et stort indre marked, som repræsenterer en økonomisk fordel«, sagde statsministeren. Mere til forskning Fogh glæder sig især over, at puljen til forskning bliver øget med 75 procent, så der i 2013 vil være 28 milliarder kroner at dele ud af: »Det er en meget kraftig ekstra satsning på investeringer i fremtiden, og nu er det op til danske virksomheder og forskningsinstitutioner at få en så stor del af de forskningspenge som muligt ved at vise høj kvalitet«.