Irakisk gidsel-hotline er værdiløs

I de seneste uger er syv vesterlændinge blevet taget som gidsler i Irak. - Foto: AP
I de seneste uger er syv vesterlændinge blevet taget som gidsler i Irak. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I reklamerne på irakisk tv går det hele glat. En mand bortføres af maskerede mænd, der smider ham i en bil. Mens gidseltagerne kører væk, ringer en forbipasserende til indenrigsministeriets særlige 'varme linje', der er oprettet til sådanne formål. Kort efter stormer politiet gidseltagernes opholdssted og befrier gidslet. Minister kræver sag undersøgt Virkeligheden er anderledes. Indenrigsminister Bayan Jabr Solagh erkender, at der er problemer. »I aftes ringede jeg selv til den varme linje kl. 23. Jeg ringede igen ved midnat og igen kl. 01.00. Den bare ringede og ringede. Ingen svarede«, siger han og vil nu have sagen undersøgt. Ministeriet har etableret linjen, som har nummeret 130, i et forsøg på at bekæmpe de mange gidseltagninger, der hærger Irak. Her kan man anonymt anmelde både gidseltagninger, mistænkelige aktiviteter og i det hele taget fortælle anonymt, hvis man har oplysninger om oprørere. Det statslige irakiske tv al-Iraqia viser jævnligt reklamer for den varme linje og opfordrer folk til at ringe til 130 for at give oplysninger, der kan reducere volden i landet. Amerikansk gidsel dræbt Kidnapningerne er et massivt problem i Irak. Mere end 200 udlændinge og tusinder af irakere er blevet bortført siden invasionen i 2003. Mindst 52 udenlandske gidsler er blevet henrettet af deres bortførere 41 i 2004 og 11 i 2005. Inden for de seneste uger er syv vesterlændinge blevet bortført i Irak. En gruppe, der kalder sig »Swords of Truth«, har påtaget sig skylden for kidnapningen af fire fredsaktivister og den tyske arkæolog Susanne Ostoff. Deres skæbne er uvis. En anden irakisk oprørsgruppe, der kalder sig Den Islamiske Hær i Irak meddelte tidligere på ugen, at den havde dræbt et amerikansk gidsel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her