Massedemonstration mod retsopgør med Gotovina

Lyt til artiklen

Tusindvis af ophidsede kroater råbte slogans om "forræderi" og fordømte deres lands regering ved en protestaktion i byen Split, hvor de tilkendegav deres støtte til den tidligere general Ante Gotovina, der tilbageholdes af FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Mange af de omkring 50.000 demonstranter viftede med kroatiske flag og fotografier af Gotovina, mens de råbte fornærmelser om lederen af krigsforbryderdomstolens leder, Carla del Ponte. »Vi blev forsvaret af en helt, ikke af en forbryder« stod der på flere transparenter. Der var samtidig arrangeret mindre protestaktioner i Zagreb og blandt kroater i Bosnien. Flere tusinde mennesker deltog i lignende demonstrationer for Gotovina lørdag - i byerne Dubrovnik og Zadar. Den kroatiske general, der har været en af de mest eftersøgte krigsforbrydere siden krigene i Jugoslavien i 1990'erne, blev lørdag fløjet til krigsforbryderdomstolen i Haag efter at være blevet anholdt på den spanske ferieø Tenerifa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her