Storbritannien, USA og Canada jagtede søndag oplysninger om fire af deres borgere, der er taget som gidsler i Irak, og som gidseltagerne havde truet med at henrette i weekenden. En temmelig ukendt gruppe, der kalder sig Sandhedens Sværd, tog for over to uger siden de fire kristne fredsaktivister som gidsler. Gruppen truede med at dræbe dem lørdag, medmindre tusinder af fanger ville blive sluppet ud af irakiske fængsler. Intet nyt om gidsler Men intet nyt om deres skæbne var dukket op sent søndag trods appeller fra hele verden om at lade gidslerne gå. Lørdag oplyste irakisk politi, at det havde fundet en egypter, der har arbejdet som tolk for den amerikansk hær, halshugget i Saddam Husseins hjemby, Tikrit.
Intet nyt om vestlige gidsler i Irak
Lyt til artiklen