Trods bomber og bander: Irakerne har det bedre

Irakerne ser trods bomber, gidseltagninger og vold stadig ret optimistisk på fremtiden. De legende børn i Bagdad er ikke ene om at smile.   Foto: Karim Kadim/AP
Irakerne ser trods bomber, gidseltagninger og vold stadig ret optimistisk på fremtiden. De legende børn i Bagdad er ikke ene om at smile. Foto: Karim Kadim/AP
Lyt til artiklen

En bombe springer uden for en politistation i det vestlige Bagdad og dræber to civile. I den vestlige ende af byen såres syv politifolk i en ildkamp med formodede oprørere - om end det kan have været almindelige gangstere. Og i den sydlige del af byen finder man ligene af fire personer, der er blevet myrdet af folk, der forklædte sig som politi. Dette er uddrag af en ganske almindelig døgnrapport i Bagdad. Mandagen blev hverken mere eller mindre blodig end de fleste andre dage i Iraks hovedstad. Bomber hver dag Med to dage til valget er sikkerheden i Irak nærmest ikke-eksisterende. Over det meste af landet - og især i hovedstaden Bagdad - er der daglige meldinger om bomber, skudopgør, oprørsaktioner eller gangsterhærgen. Derfor er det ikke overraskende, at en ny stor meningsmåling viser, at sikkerheden er det emne, der optager flest irakere - og at mange er bange for risikoen for selvmordsbomber eller for at blive fanget i krydsild i kampe mellem for eksempel politi og oprørere. Optimisme Det overraskende er ifølge flere observatører, at denne frygt kun er overfladen af, hvordan irakerne har det. For selv om irakerne i dag er mere bekymrede, end de var kort efter krigens slutning, så har de stadig en grundkerne af optimisme. 71 procent siger, at de har det 'ganske' eller 'meget' godt og næsten lige så mange forventer at have det endnu bedre om et år. Undersøgelsen er godt nyt for det forestående valg. For optimismen retter sig også mod udsigten til at få reelt demokrati i landet. 76 procent af de 1.711 adspurgte siger, at de har enten 'stor tillid' eller 'en del tillid' til, at valget vil give en stabil irakisk regering. Kun 19 procent svarer, at de har enten ikke særlig meget tillid' eller 'slet ingen tillid' til den ledelse, der kommer ud af det. For hver iraker, der ikke tror på, at valget nytter, er der altså fire, der tror på, at det kan lykkes at finde en handlekraftig regering. Samtidig kan regeringen glæde sig over, at 61 procent af irakerne synes, at den gør et godt stykke arbejde, mens kun 33 procent mener, der gør et dårligt stykke arbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her