Af de omkring 18.000 amerikanske soldater, der er kommet til skade i Irak, er de 94 procent blevet dræbt og såret efter, slaget om Bagdad var forbi i begyndelsen af april 2003. Så kritikerne af engagementet kan hævde, at grusomhederne i Irak først for alvor begyndte, da begivenhederne på slagmarken var indstillet. I dagene efter Bagdads befrielse for Saddam Hussein brød lovløsheden ud. Fraværet af ordenspoliti indebar f.eks., at madvarer blev revet ned fra hylderne, og kunst- og kulturgenstande forsvandt fra museer. Selv de udstoppede dyr på det naturhistoriske museum blev stjålet. En hverdag med terror Men det blev hurtigt meget værre. I de 1.000 dage siden krigens begyndelse er attentater og terror rettet mod civile irakere og udenlandske og irakiske soldater blevet en daglig forteelse. Irakerne har måttet acceptere en voldsom optrapning af kidnapninger og henrettelser af folk i koalitionens tjeneste, selvmordsangreb mod politiets rekrutteringscentre, mod FN og mod Røde Kors, samt attentater og bilbomber mod prominente religiøse overhoveder. Ukuelig optimisme Der er intet, der umiddelbart tyder på, at torsdagens parlamentsvalg vil lave om på den sag og gøre Irak sikrere. En ny stor meningsmåling har vist, at sikkerheden er det emne, der optager flest irakere - og at mange er bange for risikoen for selvmordsbomber eller for at blive fanget i krydsild i kampe mellem for eksempel politi og oprørere. Men selv om irakerne i dag er mere bekymrede, end de var kort efter krigens slutning, så har de optimismen. 71 procent siger, at de har det 'ganske' eller 'meget' godt. Og næsten lige så mange forventer at have det endnu bedre om et år. Guerillakrig Et imponerende tal for et folk, der i godt et år reelt har levet midt i en guerillakrig. Eller borgerkrig. Selv om optimismen blandt andet kan næres af, at sunnimuslimerne har tænkt sig at stemme til parlamentsvalget, er der ingen, der taler om en våbenhvile. »Kampen mod de vantro og deres medløbere fortsætter«, hed det på løbesedler, der i går blev delt ud af en modstandsgruppe i Bagdad. Eller som en kommentator i dag skriver i den britiske avis The Independent: »Et nyt Irak er ved at vise sig. Det er tilsølet af blod«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























