Kasakhstan lukker Ali G's hjemmeside Kasakhstan lukker Ali G's hjemmeside

Lyt til artiklen

'Borat', den sexistiske, racistiske og ubehøvlede nyhedsoplæser, har i det ugentlige 'Da Ali G Show' længe været den værste repræsentant for kasakherne - hvis ikke det var fordi han i virkeligheden var en parodi spillet af den britiske komiker Sacha Baron Cohen. Men parodi eller ej. I Kasakhstan flød bægret i sidste måned over, da Sacha Cohen som vært for MTV's årlige prisuddeling valgte at møde op som 'Borat' og endnu engang udlevere hans "landsmænds" sære traditioner. Gæret hestepis Bl.a. fortalte han om drukture, der ender med at slå løs på fritgående køer. Festmiddage, der afsluttes med at skyde efter hunde og drikkegilder, hvor gæret hestepis indtages i stedet for vin. Efter prisuddelingen truede en talsmand for landets udenrigsministerium med at gå »rettens vej«, hvis ikke Sacha Cohen snart valgte at gøre grin med et andet land i stedet. For Sacha Cohen, som er jøde, var det benzin på sarkasmens-bål og en kærkommen lejlighed til at gøre mere grin med det ærekære folk i øst. Sagsøg den jøde Derfor erklærede han sig efterfølgende i rollen som 'Borat' - i et videoklip på hjemmesiden www.borat.kz - fuldstændig enig med det Kasakhiske udenrigsministerium i deres trusler om et søgsmål mod den britiske komiker. I videoen ses 'Borat' med et Kasakhisk flag i baggrunden, mens han i et gebrokkent engelsk udtaler: »Jeg har ingen forbindelser til hr Cohen og bakker op min regerings beslutning om at sagsøge den jøde«. Nye regler overtrådt Det fik tirsdag den statslige institution, der regulerer hjemmesider, der ender på det kasakhiske .kz domæne, til at lukke for hjemmesiden. »Vi har gjort det, så han ikke længere kan tilsvine Kasakhstan ved brug af det kasakhiske domæne navn .kz«, siger Nurlan Isin, præsident for sammenslutningen af kasakhiske IT-selskaber til Reuters. Præsidenten forklarede, at hjemmesiden borat.kz havde overtrådt de nye regler for alle .kz hjemmesider, ved at have to computerservere i Kasakhstan samt for at være registreret under falsk administratornavn. Asiens reneste prostituerede I videoen forsøgte 'Borat' efter opbakningen til søgsmålet - med Sacha Cohens typiske sarkasme, at "rette" op på Kasakhstans ry ved at nævne de positive femskridtet, som landet ifølge ham havde gjort de senere år: »Siden 2003-reformerne har Kasakhstan været et lige så civiliseret land som alle andre lande i verden. Kvinder kan nu rejse indvendigt i busser. Homoseksuelle behøver ikke længere at gå med blå hatte, og den seksuelle lavalder er hævet til otte år. Kaptajner af industrien, jeg opfordrer jer til at komme til Kasakhstan, hvor vi har utrolige naturresurser, hårdtarbejdende arbejderklasse og nogle af de reneste prostituerede i hele centralasien«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her