Norsk sikkerhedschef: Terror vil ramme Norden

Lyt til artiklen

Islamiske militante opererer i de nordiske lande, udnytter de åbne frie samfund og vil før eller siden angribe Skandinavien. Det vurderer chefen for den norske sikkerhedstjeneste, Jørn Holme, ifølge Reuters. »Det er kun et spørgsmål om tid, før vi får et terrorangreb i Skandinavien; i Norge eller Danmark eller Sverige«, siger Jørn Holme. Ekstremister tidligere i Norge Al Qaeda har tidligere nævnt Norge som et muligt mål for terrorangreb sammen med USA, Storbritannien, Australien og andre lande. »Ekstremister har tidligere plantet medlemmer i Norge, så de kunne hjælpe med at planlægge bombeangreb i Europa«, siger Holme. Advarslen kommer i kølvandet på, at det danske Forsvarets Efterretningstjeneste i går advarede om, at krigen i Irak avlede terrorister i Danmark. Norge er verdens tredje største olieproducent, er medlem af NATO og har tropper i Afghanistan, men landet støttede ikke den amerikansk-ledede invasion af Irak. Radikale spreder sig Den norske sikkerhedschef vurderer, at radikale muslimer spreder sig. »Vi har på det seneste set en stigning i antallet af rekrutteringer og radikalisering og dette er en ny situation. Hvis vores integrationspolitik er ikke god nok, vil vi få hjemmelavede netværk. Det er meget vigtigt at vores politikere er bevidste om det«, siger han. Skandinavien er for blød De skandinaviske landes tradtion for liberalisme og lighed tiltrækker radikale muslimer, som anser Norden som en tryg og blød mulighed, siger Holme, og tilføjer at det er nødvendigt at ændre dette rygte. I forbindelse med en norsk sag om en udvist mullah, som stadig befinder sig i landet, giver Holme anledning til at kritisere lovgivningen. »Vi behøver et mere aktivt system i disse immigrations-sager, når regeringen har erklæret at en person udgør en trussel mod vores samfund«, siger han. »Vi burde være i stand til at sige 'farvel' - uden denne lang proces«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her