En selvmordsbomber har i morgentimerne dræbt 30 personer og såret yderligere mindst 18 i en bus ved en myldrende busstation i den irakiske hovedstad Bagdad. Politiet oplyser, at bussen netop var på vej ud fra Nahda-busstationen med kurs mod den shiamuslimske by Nassiriyah, da gerningsmanden hoppede om bord på bussen og udløste sin sprængladning. Angrebet flere gange »Jeg stod lige i nærheden, da eksplosionen fandt sted. Jeg så syv eller otte sårede. Resten af passagererne i bussen var døde«, siger et øjenvidne til Reuters TV. Det er ikke første gang, at busstationen bliver angrebet. En række lignende angreb fandt sted i august, hvor gerningsmændene gik efter busser, der var på vej mod det shiamuslimsk dominerede sydlige Irak. Voldsbølge Sikkerhedskilder advarer om, at der kan komme en ny og voldsom bølge af attentater og selvmordsangreb op til parlamentsvalget i landet om en uge. Angrebet er det andet, større angreb i Bagdad indenfor tre dage. To selvmordsbombere dræbte 36 personer, da de i forgårs udløste deres sprængladninger ved et politi-rekrutteringscenter.
Mange dræbt af busbombe i Bagdad
Lyt til artiklen