Dele af havnen i Göteborg er stadig afspærret. På kajen ligger en mine, som hærens sprængstofeksperter vurderer er farlig. Ifølge den svenske avis Aftonbladet udgør minen dog ingen fare, så længe ingen rører minen. Først når den skal flyttes, er der fare for, at den sprænger i luften. Derfor er det planen, at minen i eftermiddag skal løftes ned i vandet og opbevares der i nat. Sprænges på åbent vand Først imorgen skal den langsomt og forsigtigt bugseres ud på åbent vand, hvor den skal tilintetgøres under vandet. Minen blev fundet af en fiskerbåd i nat. Båden fik minen i sit trawl cirka 20 kilometer fra kysten, men den blev ikke opdaget, før båden var i havn og måtte have hjælp fra en truck for at løfte trawlet. Da fiskerne så den store metaldims, troede de, at det var en bombe og ringede derfor til politiet. Fra Første Verdenskrig Politiet ringede dog til hærens sprængstofeksperter, som kom kørende fra Stockholm. De har nu undersøgt minen og kan slå fast, at det drejer sig om en mine fra Første Verdenskrig. »Vi bedømmer, at det er en britisk mine fra 1918«, siger militærets informationschef Jonas Hård til Aftonbladet. Tung fætter Minen består af 150 kilo trotyl, og ved en eksplosion kan splinter fra den flyve over en kilometer væk. Da sprængstofeksperterne havde konstateret, at minen var ufarlig så længe, den lå stille, hævede politiet visse af afspærringerne på havnen. Det var derfor kun til morgen, at Göteborg var ramt af et omfattende trafikkaos.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























