Tyskland og Østrig bør huse staten Israel på deres egen jord, hvis de føler sig skyldige i massakrerne på jøder under Den Anden Verdenskrig. Det mener Irans højrereligiøse præsident, Mahmoud Ahmadinejad. »Nu, når I mener, at jøderne blev undertrykt, hvorfor skal de palæstinensiske muslimer så betale for det? I undertrykte dem, så giv en del af Europa til det zionistiske regime, så de kan etablere en regering. Det vil vi støtte«, sagde Ahmadinejad i et interview med Irans arabisksprogede satellitkanal al-Alam ifølge Ritzau. Evig konflikt »Så Tyskland og Østrig. Giv nu en, to eller tre af jeres provinser til det zionistiske regime, så de kan skabe et land dér, som hele Europa vil støtte, og problemet vil blive løst ved roden«, sagde Ahmadinejad og spurgte retorisk: »Hvorfor insisterer de på at skabe en tumor hos andre magter, så der altid vil være konflikt?«. Ahmadinejad har tidligere påkaldt sig verdens vrede ved at sige, at Israel skal slettes fra landkortet. Udtaleleserne førte til ramaskrig fra statsledere i Vesten og fordømmelser fra den israelske regering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























