Officiel kroatisk tilfredshed med anholdelse

»Der er intet alternativ til loven«, har den kroatiske premierminister Sanader slået fast i dag efter anholdelsen af Ante Gotovina. - Foto: AP
»Der er intet alternativ til loven«, har den kroatiske premierminister Sanader slået fast i dag efter anholdelsen af Ante Gotovina. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Ingen er hævet over loven, og Ante Gotovina må nu lade sig retsforfølge ved krigsforbryderdomstolen, siger den kroatiske premierminister Ivo Sanader i en kommentar til anholdelsen af den eftersøgte tidligere general i nat på ferieøen Tenerife. Den internationale krigsforbryderdomstol i Haag har tiltalt den tidligere kroatiske general for en række alvorlige forbrydelser under krigen i Kroatien 1991-1995, men Gotovina har ikke villet overgive sig til retsforfølgelse. »Den, der bliver tiltalt, må uden undtagelse møde anklagerne og forsvare sig i retten«, siger premierminister Sanader. Domstol har skældt ud De kroatiske myndigheder er blevet skudt i skoene, at de ikke har gjort nok for at anholde Gotovina, der gik under jorden for fire år siden, kort tid efter krigsforbryderdomstolen havde færdiggjort anklageskriftet mod ham. Mange kroatiske krigsveteraner betragter Gotovina som en helt på grund af et modangreb mod serbiske oprørere i Krajina-provinsen i 1995, mens domstolen i Haag omvendt anklager ham for massedrab og fordrivelse af 150.000 serbere. »Den fuldstændige sandhed« Men premierminister Sanader siger, der ikke er tvivl om den officielle, kroatiske holdning til Gotovinas sag: »Vores interesse er den fuldstændige sandhed, og den kroatiske regering vil gøre sit yderste for, at sandheden kommer frem«, siger Sanader. Ministeren siger, at hans regering blev varskoet om Gotovinas anholdelse af krigsforbryderdomstolens chef i morges. Barriere i forhold til EU Kroatien har været under stort internationalt pres for at anholde Gotovina, og sagen om den tidligere general har været en alvorlig barriere i forhold til optagelsesforhandlingerne i EU. Først for to måneder siden kunne forhandlingerne indledes, efter at krigsforbryderdomstolen meddelte, at Kroatien nu samarbejdede fuldt og helt med Haag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her