Hundreder frygtes omkommet efter flystyrt

Det er et fly af denne type, der er styrtet i ned i et beboelseskvarter i Teheran. - Arkivfoto: AP
Det er et fly af denne type, der er styrtet i ned i et beboelseskvarter i Teheran. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Et iransk militærfly med mere end 90 mennesker om bord styrtede i dag ned i et tæt beboet område i Irans hovedstad Teheran. Ifølge flere nyhedsbureauer fløj flyet ind i en 10 etagers bygning og brød i brand. »Jeg kan se flammer slikke ud af vinduerne på fjerde sal i bygningen«, fortæller en Reuters-journalist på stedet. Kamp mod ilden Alle ombord på flyet frygtes omkommet, og der er også fare for omkomne på jorden. Det statslige nyhedsbureau IRNA siger, at 10 lig er blevet fundet på stedet, hvor brandfolk og redningsarbejdere kæmper med ilden. Ifølge Reuters er mindst 250 mennesker fanget i den brændende bygning. Flyet var netop lettet fra Teherans lufthavn Mehrabad, da piloten fik maskinproblemer og bad om lov til at nødlande, fortæller statsligt tv ifølge AP. 'Åh, min gud, det her styrter' Det nåede piloten dog aldrig. Flyet ramte et lejlighedskompleks, som i høj grad er beboet af militærpersoner og deres familier. Der menes at bo 250 mennesker i bygningen. »Jeg sad i min forretning, da jeg så et fly bevæge sig den forkerte vej. Vi er vant til fly, men jeg tænkte, 'Åh, min gud, det her styrter'. Så ramte den bygningen med et stort brag og røg væltede ud«, fortæller et øjenvidne til Reuters. Ombord på flyet var ifølge Reuters især lokale journalister, der var på vej til sydpå for at dække en militærøvelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her