Fem små bomber er eksploderet på motorveje tæt ved den spanske hovedstad Madrid. Ifølge AP er der ikke kommet nogen til skade ved eksplosionerne, og også de materielle ødelæggelser skal være begrænsede. Politiet undersøger i øjeblikket, om der kan være flere bomber, fordi den baskiske oprørsgruppe ETA tidligere på dagen har ringet til politiet og advaret om bomberne på motorvejen. Lufthavn evakueret Tidligere på dagen var også lufthavnen i den spanske by Santander ramt af en bombetrussel fremsat af ETA. Lufthavnen blev evakueret, men der er endnu ikke forlydender om, hvorvidt politiet har fundet bomber. ETA's bombetrusler falder netop som Spanien fejrer 27-årsdagen for landets forfatning.
Spanske motorveje ramt af ETA-bomber
Lyt til artiklen