Mindst 40 irakiske politifolk blev dræbt og over 70 såret, da to selvmordsbombere i går trængte ind på en politiskole i Bagdad og med deres aktion viste, at vold og terror dominerer livet i dele af landet godt en uge før parlamentsvalget 15. december. Ifølge irakisk politi var gerningsmændene måske elever på skolen. Og få timer efter attentatet tog en gruppe med tilknytning til al-Qaeda-netværket skylden for aktionen, der blot var en af mange voldelige handlinger i de seneste dage. Nye kidnapninger De omfatter også gidseltagninger. En militant irakisk gruppe har bortført en amerikansk sikkerhedsrådgiver, der blev vist på en video udsendt af tv-stationen Al-Jazeera. Han er den syvende vesterlænding, som på kun ti dage bliver taget som gidsel. Blandt dem er fire fredsaktivister, en fransk ingeniør og den tyske arkæolog Susanne Ostoff. Amerikanske officerer vurderer, at oprørerne i disse dage demonstrerer deres magt med de mange attentater og bortførelser, og volden kan afspore den politiske proces i landet totalt, mener den amerikanske sikkerhedsekspert Anthony Cordesman fra tænketanken CSIS i Washington. Nødvendig tilbagetrækning Anthony Cordesman udsendte mandag en over 320 sider lang rapport om sikkerhedsforholdene i landet. Ifølge ham er en normalisering af det politiske liv i Irak og en gradvis tilbagetrækning af de udenlandske tropper en forudsætning for, at volden stopper. »Det afgørende punkt er, at de irakiske sikkerhedsstyrker kan hjælpe med at tilvejebringe betingelserne for 'sejr'. Men hverken de eller koalitionsstyrkerne kan besejre oprørerne. Sejr eller nederlag vil blive afgjort af den irakiske politiske proces, og den er allerede blevet irakernes ansvar«, skriver han. Politi som milits Spørgsmålet er så, om det er muligt at gennemføre valg og politisk arbejde i et land, hvor de få politiske aktivister og ledende politikere bliver udsat for attentater. Tidligere på ugen måtte den tidligere regeringschef Allawi f.eks. flygte i al hast fra shiamuslimernes hellige by Najaf, da hundredvis af mennesker begyndte at kaste sten imod ham. Hvis man skal være ansvarlig, skal man ikke måle vores succes i Irak efter antallet af terrorangreb« Men talen om vold er vildt overdrevet, mener USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld. »Hvis man skal være ansvarlig, skal man ikke måle vores succes i Irak efter antallet af terrorangreb«, sagde han i en tale mandag, hvor han rettede voldsomme angreb mod den amerikanske presses dækning af krigen. Donald Rumsfeld og andre amerikanske ledere understreger også, at irakerne i stigende grad er i stand til at varetage deres egen sikkerhed. Men det er landets vicepræsident, Ghazi-alYawer, ikke enig i. I et interview med nyhedsbureauet AP mandag udtalte han, at uddannelsen af sikkerhedsstyrker vanskeliggøres af, at visse politienheder reelt bliver brugt som militser i de borgerkrigslignende kampe mellem rivaliserende politiske og religiøse militser. Usikre tal Hvor mange irakiske politi- og sikkerhedsfolk står oprørerne over for? Ifølge de officielle amerikanske tal udgør de amerikanske politi- og sikkerhedsstyrker 212.000 »uddannede og udstyrede« soldater og politifolk, som det hedder i Det Nationale Sikkerhedsråds redegørelse, 'Victory in Iraq', fra november. Problemet er bare, at forsvarsminister Donald Rumsfeld brugte det samme tal i slutningen af 2004, mens udenrigsminister Rice i begyndelsen af året talte om 125.000. Amerikanske generaler har i årets løb angivet andre tal. Forholdet er nemlig det, som mange officerer indrømmer uden for citat, at hele enheder af den nye irakiske hær reelt kan forsvinde fra den ene dag til den anden. Det samme er tilfældet med politi- og nationalgardeenheder, og reelt har ingen overblik over sikkerhedsstyrkernes antal, vurderede den demokratiske senator og mangeårige udenrigsekspert Joseph Biden tidligere på året i en kommentar i Washington Post. Han og andre eksperter peger på, at tallene ikke er afgørende. Det vigtige spørgsmål er, om irakiske politifolk er i stand til at sikre og opretholde ro og orden i et område. Få dages træning Det er de ikke, mener han og Anthony Cordesman fra tænketanken CSIS. De fleste har kun fået få dages rudimentær uddannelse. Hovedparten er meget lidt motiveret for at løse deres opgave, og mange sympatiserer åbenlyst med oprørerne. Og endnu flere er reelt knyttet til de militser, der f.eks. kontrollerer politikorpset i Bagdad, som det især er kommet frem i de seneste uger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























