Den amerikanske efterretningstjeneste CIA's hemmelige flyvninger i Europa og fejlagtige bortførelse af en tysk statsborger kommer i næste uge på Forbundsdagens dagsorden i Berlin. De tre oppositionspartier - det liberale FDP, De Grønne og Venstrepartiet - indkalder i dag til en aktuel spørgetime 14. december for at få den nuværende og tidligere forbundsregering til at svare på, hvad den vidste om bortførelsen af tysk-libaneseren Khaled el-Masri, der tirsdag sagsøgte CIA med krav om erstatning. Afviser kendskab Tidligere indenrigsminister Otto Schily afviser i dag på noget tidspunkt at have haft kendskab til hemmelige CIA-flyvninger. »Jeg har ikke fået nogen informationer, der ville have sat mig i en situation, hvor jeg kunne have sørget for, at en tysk statsborger ikke ville blive påført lidelser«, sagde han til ugeavisen Die Zeit.
Tysk opposition beder Forbundsdagen drøfte CIA-fly
Lyt til artiklen