Sandheder og løgne og USA som den ultimative skurk var det gennemgående tema, da Nobelprismodtageren og skuespilforfatteren Harold Pinter in absentia forelæste på Svenska Akademien i Stockholm. »Som hver eneste person her ved, så blev invasionen af Irak retfærdiggjort med påstanden om, at Saddam Hussein var i besiddelse af meget farlige masseødelæggelsesvåben. Vi fik at vide, at det var sandt. Men det var ikke sandt. Vi fik at vide, at Irak havde bånd til al-Qaeda. Men det var ikke sandt. Vi fik at vide, at Irak truede verdens sikkerhed. Men det var ikke sandt. Sandheden er en helt anden. Sandheden handler om, hvordan USA forstår sin rolle i verden, og hvordan USA har valgt at fylde den rolle ud«, hed det i Pinters tale, der dog ikke blev holdt af forfatteren selv, da han var sygemeldt. Krig og lidelse Med parallel til det tidligere Sovjetunionens veldokumenterede brug af undertrykkelse og systematisk brutalitet betonede han endvidere, at USA's ugerninger efter Den Anden Verdenskrig kun 'overfladisk' er blevet »dokumenteret, erkendt og anerkendt som forbrydelser overhovedet«. Med skarp pen hudflettede Pinter USA's gerninger i en lang række lande, heriblandt ikke mindst i Nicaragua i 1980'erne, hvor USA's støtte til de højreorienterede contraoprørere ifølge Pinter skabte krig og lidelse, hvor der før var fred. Også USA's støtte til højreorienterede diktatorer i El Salvador og Guatemala, hvor folk blev dræbt »fordi de vovede at stille spørgsmålstegn ved fattigdom, sygdom og undertrykkelse«, fik hårde ord med på vejen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce