Flere aviser kræver Perssons afgang

Lyt til artiklen

'Statsministeren bør gå af. Tiltroen til staten som den yderste garant for borgernes sikkerhed og tryghed er skadet'. Så skarp er kritikken af den socialdemokratiske Göran Persson i den liberale avis Upsala Nya Tidning i dag. Kritikken kommer efter den uafhængige kommission, der har undersøgt indsatsen efter sidste års tsunami-katastrofe, i en rapport har rettet en lammende kritik mod den svenske statsminister Göran Persson. Persson bærer hovedansvaret Ifølge rapporten bærer Persson hovedansvaret for, at regeringen og myndighedernes indsats i døgnene efter katastrofen fejlede. Faktisk er det aldrig før sket, at en statslig udredning har kritiseret en regering eller en statsminister så hårdt og omfattende, siger en professor i statskundskab til Svenska Dagbladet. Og også socialdemokratiske aviser og uafhængige aviser undrer sig ifølge Ritzau over, at der ikke er rullet hoveder. Vælgernes dom For eksempel mener det uafhængige Helsingborgs Dagblad, at udenrigsminister Laila Freivald burde være gået som følge af kritikken. Andre aviser igen siger, at det nu er op til vælgerne. Som for eksempel Svenska Dagbladet, der skriver, at nu hvor Perssons ansvar er klarlagt 'venter vælgernes dom'. Der er valg i september 2006, og Perssons socialdemokrater har allerede nu oplevet en stærk svindende popularitet. Skader regeringen Men selv om kritikken er hård, så har Persson ikke tænkt sig at gå - eller at afskedige ministre, det ville være at udpege syndebukke, og det ville ikke lindre nøden hos nogen af ofrene, sagde den svenske statsminister i går. Han tager dog ansvaret på sine skuldre. »Kritikken er meget alvorlig, og jeg tager den til mig. Skal der rulle et hoved, så er det mit. Kritikken skader mig, og den skader regeringen. Det ville være dumt at påstå andet«, sagde Göran Persson i går ifølge Svenska Dagbladet. Godt 500 svenskere mistede livet i tsumanikatastrofen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her