Med sneglefart bevæger George Best' begravelsesoptog sig gennem Belfast gader for at lade de titusinder af fremmødte hylde fodboldlegenden en sidste gang. Familien har til morgen afholdt en privat ceremoni i Best' barndomshjem, og kisten bliver nu bragt til parlamentsbygningen på slottet Stormont, hvor han bliver offentligt begravet klokken 12. Begravelsen bliver vist på storskærm foran slottet, og titusinder har stået i kø siden solopgang for at få en plads. Trøje nr. 7 overalt I alt ventes op mod en halv million at stimle sammen i Belfasts gader. Regnen siler ned, men det betyder intet. »Det regner, men vi er våde af tårer, George the Best«, står der på en fans T-shirt. Alle reklamer på busskurene langs ruten er udskiftet med billeder af Best i hans Manchester United-trøje med det legendariske 7-tal. Ferguson, Eriksson og Law Begravelsen vil være en af de største nogensinde i Nordirland, og den elskede fodboldspiller får en ceremoni, der normalt er forbeholdt royale. Nogle af fodboldens største navne vil overvære begravelsen indenfor i Stormonts grandiose sale, deriblandt Sir Alex Ferguson, Sven-Göran Eriksson og Best' nære ven Denis Law - en anden af stjernerne fra United succesrige hold i 60'erne. Efter ceremonien på slottet vil kisten blive kørt til Roselawn kirkegården i bakkerne over det østlige Belfast. George Best blev 59 og døde sidste fredag på et hospital i London.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen