Den højtstående kommandant for terrornetværket al-Qaeda Abu Hamza Rabia er blevet dræbt i Pakistan ved grænsen til Afghanistan. Det meddeler Pakistans informationsminister, sheikh Rashid Ahmed, i dag. Dræbt ved eksplosion Rabia, der er en af al-Qaedas operationelle kommandanter, var blandt i alt fem militante, der blev dræbt ved en eksplosion i det hus, hvor de skjulte sig i Pakistans lovløse Nordwaziristan-region torsdag. »Ja, jeg kan bekræfte, at egypteren Abu Hamza Rabia er blevet dræbt«, sagde Ahmed. Også Pakistans præsident, Pervez Musharraf, oplyser, at Rabia er blevet dræbt. Raketter affyret mod huset Rabia, der regnes for en af de fem højstplacerede kommandanter i Osama bin Ladens terrornetværk menes at have stået i spidsen for netværkets internationale operationer. Ifølge lokale indbyggere var det en helikopter, der affyrede raketter mod huset. De pakistanske sikkerhedsstyrker har været på jagt efter Rabia igennem nogen tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























