OECD advarer mod renteforhøjelse

Lyt til artiklen

Den økonomiske vækst i de 12 eurolande stiger næste år til 2,1 procent fra 1,4 procent i år, mener de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. OECD opfordrer samtidig Den Europæiske Centralbank (ECB) til ikke at sætte renten op her og nu. Det skriver OECD i sin halvårsrapport. »I euroområdet, hvor den underliggende inflation har været fortsat faldende, bør en pengepolitisk stramning vente, til opsvinget tager fart og bliver mere konstant, hvilket kan tage endnu et par kvartaler«, hedder det advarende i rapporten. Lidt lavere vækst i Japan og USA Advarslen fra OECD kommer få dage, inden ECB ifølge de fleste iagttagere gennemfører den første renteforhøjelse i fem år. For USA - verdens vigtigste økonomi - venter OECD en økonomisk vækst til næste år på 3,5 procent mod 3,6 procent i år, mens Japan må nøjes med en vækst på to procent i 2006 i forhold til 2,4 procent i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her