Iraks nationale sikkerhedsrådgiver siger i dag, at op til 30.000 amerikanske soldater kan forlade Irak tidligt næste år, i takt med at de lokale sikkerhedsstyrker bliver bedre til at klare deres opgaver. Mowaffaq al-Rubaie sagde, at den irakiske hær og andre sikkerhedsstyrker gør store fremskridt, og at et nyligt fald i antallet af angreb fra oprørernes side markerer »begyndelsen til enden for oprøret«. Mener vægtskål er tippet »Jeg tror, at op til 30.000 soldater vil kunne forlade Irak i begyndelsen af næste år, fordi vi mener, vi har gjort det grundlæggende arbejde for, at de kan forlade landet«, sagde han i et interview med nyhedsbureauet Reuters, hvor han blev spurgt om tilbagetrækningen af de amerikanske styrker«. »Vi har nu tippet vægtskålen til vores fordel og fra nu af bliver tingene bare bedre«. Irakerne kan klare sig selv I lodret modstrid med amerikanske generalers vurdering, der går på, at meget få irakiske enheder er i stand til at operere alene, så mener Rubaie, at halvdelen af de irakiske soldater er klar til at slås med opørerne uden hjælp fra amerikanske soldater eller rådgivere. Men han tilføjede, at en fuldstændig amerikansk tilbagetrækning ikke er sandsynlig før udgangen af 2007.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























