Robin Lovitt har reddet livet på dødsgangen i fængslet i Virginia. Han var ellers udset til at blive fange nummer 1.000, som skulle henrettes siden USA genindførte dødsstraffen i 1976. Men i stedet valgte delstatens guvernør, Mark Warner, at udvise barmhjertighed og i stedet omstøde dødsdommen til livsvarigt fængsel. 'Anstændig beslutning' Robin Lovitt blev dømt for at have myrdet bestyreren af en pool hal med en saks i 1998. Saksen blev skaffet af vejen i 2001 før der kan kunne laves dna-analyser. En retsbetjent fjernede saksen få uger efter en ny lov, der tillod dna-test af beviser blev indført. Staten »må sikre, at hver gang den ultimative sanktion bliver udført, så bliver det gjort retfærdigt«, hedder det i en udtalelse fra guvernøren. En af Robin Lovitts advokater kalder Mark Warners beslutning for »anstændig på grund af de særlige omstændigheder omkring Lovitts sag«. Mark Warner, der er demokrat, har aldrig tidligere benådet en dødsfange i de fire år han har siddet som guvernør. I den periode er 11 fanger blevet aflivet i Virginia. Delstaten er en af de mest aktive delstater til at eksekvere dødsdomme. Siden dødsstraffen blev genindført er 94 mennesker blevet henrettet. Henrettelse nummer 1.000 på fredag Henrettelse nummer 1.000 i USA bliver nu efter alt og dømme udført i North Carolina på fredag. Her sidder Kenneth Lee Boyd på dødsgangen dømt for mordet på sin ekskone og sin svigerfar. Ifølge Amnesty International har han en intelligenskvotient på 77, hvilket placerer ham på grænsen til at være mentalt retarderet. Senere samme dag planlægger South Carolina at henrette Shawn Humphries. Mens USA har udført 1000 henrettelser siden dødsstraffens genindførelse, har 70 lande i samme periode afskaffet brugen af dødsstraf. Og i alt 121 lande har i deres lovgivning fjernet dødsstraf som straffemetode.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























