Kansler vil ikke give efter for gidseltagere i Irak

»I kampen mod international terrorisme må vi ikke give efter«, siger kansler Merkel. - Foto: AP
»I kampen mod international terrorisme må vi ikke give efter«, siger kansler Merkel. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den bortførte tyske antropolog i Irak skal ikke regne med ekstraordinær hjælp fra kansler Merkel. Det står klart, efter kansleren tidligere i dag fremsatte sin første regeringserklæring i Forbundsdagen. Kansler Angela Merkel slår i sin første regeringserklæring i Forbundsdagen fast, at Tyskland ikke lader sig afpresse af terrorgrupper. »Vi må ikke give efter« Den håndfaste udmelding kan være meget dårlige nyheder for den tyske antropolog Susanne Osthoff, som i går blev bortført af ukendte gerningsmænd i Irak. »I kampen mod international terrorisme må vi ikke give efter«, sagde hun. Hun tilføjede dog, at regeringen vil gøre alt, »der er muligt« for at få antropologen og hendes chauffør ud af fangenskabet i live. Terror »er rettet mod kernen i vores civilisation« Den nye kansler kaldte terrorismen for »en af de største udfordringer« for det internationale statslige samarbejde. »Den er rettet mod det, som er mest betydningsfuldt for os, og som udgør kernen i vor civilisation«, sagde Merkel. Kansleren gav desuden udtryk for, at hele Tysklands solidaritet er med den bortførte Susanne Osthoff. Men ekstraordinære aftaler, som dem f.eks. italienerne har været i stand til at opnå med oprørere i Irak, er ikke den tyske stil: »Over for andres lidelse lukker vi hverken vore øjne eller vore hjerter. Men en befolkning er mere end en løs samling af individer. Det er også altid et skæbnefællesskab«, sagde Merkel. Varsler reformer Angela Merkel varslede i sin debuttale i Forbundsdagen i øvrigt gennemgribende reformer. »Den store koalition sætter sig store mål ikke blot for sig selv, men for hele landet«, sagde Merkel om regeringssamarbejdet mellem de kristelige demokrater og det tyske socialdemokrati SPD. »Vi vil skabe forudsætningerne for, at Tyskland atter kommer op blandt de tre førende lande i Europa«, erklærede hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her