Frankrig snører grænserne til for indvandrere

»Frankrig vil ikke længere vide af dem, som resten af verden heller ikke vil have noget med at gøre«. Med disse ord lancerede Frankrigs indenrigsminister, Nicolas Sarkozy, den konservative regerings seneste stramninger i udlændingepolitikken. Omdrejningspunktet for regeringens politiske stramning er ifølge Sarkozy at bevæge sig mod en »valgt immigration«, i stedet for en »tålt immigration«, som han formulerede det. Væsentlige stramninger De væsentligste punkter i regeringens politiske stramning er til at tage og føle på. Først og fremmest bekendtgjorde indenrigsministeren, at regeringens målsætning for 2006 er at sende 25.000 ulovlige indvandrere ud af landet. Et tal, der har været støt stigende i de senere år - ikke mindst efter at regeringen har lettet procedurerne bl.a. ved at chartre hele fly og fylde dem med indvandrere eller grundløse flygtninge fra de samme områder. Nicolas Sarkozy understregede også, at regeringen ikke længere tolererer, at ulovlige indvandrere får lov at blive i landet, fordi de har børn, der går i skole. Så fra årets udgang er det ikke længere et argument for at få lov at blive i landet, hvis ikke man har papirerne i orden. Nul smutveje Samtidig vil den franske regering øge kontrollen med, hvilke studerende der lukkes ind i landet ved at oprette lokale udvælgelsescentre i hjemlandene. Det skyldes, at antallet af udenlandske studerende - især fra Afrika - i de senere år har været i stærk stigning, forklarede premierminister Dominique de Villepin, da han præsenterede regeringens nye plan. Regeringen retter også søgelyset på proforma- og arrangerede ægteskaber, idet det angiveligt er den nemmeste smutvej til at opnå fransk statsborgerskab. Ifølge premierministeren er antallet af ægteskaber mellem franske statsborgere og ikke-europæere således steget fra 13.000 i 1995 til 34.000 i 2004. »Det er dermed den største kilde til lovlig indvandring«, konkluderede de Villepin, der understregede, at regeringen vil øge kontrollen med disse ægteskaber for at komme ulovlighederne til livs. Kritik fra menneskeretsorganisationer De nye politiske stramninger er øjeblikkeligt blevet genstand for menneskerettighedsorganisationernes kritik. Assane Fall, generalsekretær for organisationen SOS Racisme, siger således til nyhedsmagasinet Le Nouvel Observateur, at »de seneste tiltag vidner om en helt ny sindstilstand«. »Vi er nu vidner til, at blandede ægteskaber skal stigmatiseres. Højrefløjen har taget hul på nogle temaer, som den ikke før turde bevæge sig ud i, og som derfor var forbeholdt den ekstreme højrefløj«. Nul tabu Den vurdering bakkes op af Serge Slama fra oplysnings- og støttegruppen for indvandrere, Gisti. Han siger til samme nyhedsmagasin, at »et væsentligt tabu i dag er faldet bort«. »Udtalelser, som man tidligere kun hørte fra Le Pen (det ekstreme højreparti Front Nationals leder, red.), genlyder nu fra en ny gruppe af det etablerede politiske liv«. Regeringens kritikere har tilsyneladende ret. I hvert fald har Jean-Marie Le Pen ofte grinende sagt, at han ser regeringens politik som »en daglig hyldest til ham selv«. Behårede bæster Regeringskritikerne er dog ikke ene om den vurdering. Således sagde Manuel Aeschlimann fra regeringspartiet UMP for nylig til dagbladet Libération: »Vi har skam aldrig set Front Nationals vælgere som behårede bæster med en trefork i hånden«. Ligesom Nicolas Sarkozy i forbindelse med den hårde kurs over for kriminelle anden- og tredjegenerationsindvandrere har sagt: »Hvis man ikke elsker Frankrig (..), er der ingen, der tvinger en til at blive her«. En nærmest ordret kopi af Front Nationals slogan: »Frankrig, elsk hende eller forlad hende«!