Lammende kritik af Sveriges tsunami-indsats

Den svenske regering med Gøran Persson i spidsen får lammende kritik af indsatsen efter tsunamien i Asien - Arkivfoto: Pelle Rink
Den svenske regering med Gøran Persson i spidsen får lammende kritik af indsatsen efter tsunamien i Asien - Arkivfoto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Den svenske Statsminister, Göran Persson, bærer ifølge den svenske katastrofekommissions rapport, der blev offentliggjort torsdag, hovedansvaret for den mangelfulde indsats efter flodbølgen i Asien 26. december i fjor. Flere end 500 svenskere omkom. Også udenrigsminister Laila Freivalds og udenrigsministeriets departementschef Hans Dahlgren bliver skarpt kritiseret i rapporten. Flere burde gå af Lederen af det konservative oppositionsparti Moderaterna, Fredrik Reinfeldt, mener, at flere burde gå af som en konsekvens af den svidende kritik. Mens Persson pålægges hovedansvaret, så kritiseres Freivalds for, at det svenske udenrigsministerium overhovedet ikke havde noget kriseberedskab. Kommissionen mener, at der skal nedsættes en central kriseenhed i det svenske udenrigsministerium. »Den enhed, som regeringen allerede er kommet med forslag om, er langt fra tilstrækkelig«, siger kommissionens formand, Johan Hirschfeldt. Kritikken er hård Laila Freivalds er enig i, at kritikken er hård. At der ikke allerede eksisterede en organisation, der kunne håndtere tsunamikatastrofen for et år siden forklarer udenrigsministeren med, at der ikke var nogen, der havde tænkt i de baner. »Jeg må jo erkende, at ingen af de planer, der var, handlede om en katastrofe af dette omfang«, siger hun. Agter at gøre noget ved kritikken På et pressemøde torsdag eftermiddag kommenterede statsminister Göran Persson den lammende kritik, som var blevet ham og en række andre til del. »Vi agter at gøre noget ved den kritik, som er blevet fremført af kommissionen i dag«, siger Persson. Han siger videre, at der er blevet stillet spørgsmål ved, at regeringen har etableret en kriseenhed inden kommissionens præsentation af rapporten. Ønsker ingen strid Men Persson understreger, at det ikke er for sent at tilrette visse elementer, som er blevet nævnt i rapporten. Han gør det også klart, at han ikke ønsker nogen politisk strid om emnet, men indbød oppositionen til at være med til at opbygge en kriseorganisation. Afviser fyringer Persson understreger desuden, at der ikke ville blive tale om, at nogen gik af eller blev fyret. »Jeg tror ikke på, at det ville lindre nøden hos nogen enkeltindivider. Jeg tager ansvaret, og jeg vil også tage ansvaret for at rette op på det, der er forkert«, siger han og tilføjer: »Jeg har ingen planer om at lade det gå ud over nogen embedsmand eller minister. Det ville være for mærkeligt at pege på en minister. Det går bare ikke. ... Jeg har heller ikke hørt nogen krav om, at vi skal lede efter syndebukke«, siger Persson, der erkender, at regeringen har begået fejl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her