Syrien er parat til at lade FN-repræsentanter udspørge fem syriske embedsmænd på FN's kontor i Wien i forbindelse med drabet på den tidligere libanesiske premierminister Rafik al-Hariri, siger den syriske viceudenrigsminister, Walid al-Moualem. »Den syriske ledelse har accepteret kompromisforslaget«, siger Moualem. Risikerede sanktioner Han henviser til et udspil fra den FN-gruppe, som efterforsker mordet på Hariri. I en resolution fra FN's Sikkerhedsråd den 31. oktober blev Syrien pålagt at samarbejde med lederen af FN-efterforskningen, og hvis Syrien ikke havde givet sig, ville landet risikere at blive mål for internationale sanktioner.
Syrien accepterer FN-afhøringer i attentatsag
Lyt til artiklen