Eksplosionenen på den kemiske fabrik i det nordøstlige Kina har endnu engang sat fokus på landets miljøproblemer, og nu har landets ledere sendt et team afsted for at få placeret ansvaret for ulykken. Holdet består af efterforskere samt såkaldte disciplinære embedsmænd, og det indikerer ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, at der er straffe på vej for »uansvarlige handlinger«. De nærmere detaljer er fortsat ukendt, men det er ikke nyt, at centralstyret bruger håndplukkede teams til at efterforske ulykker. Intern magtkamp Skridet viser, at landets ledere ikke kan stole på de oplysninger, de modtager fra de lokale embedsmænd. Mens centraladministrationen i Beijing forsøger at indføre en mere skrap miljøpolitik i Kina, bliver de modarbejdet af lokale politikere, der tænker mere på lokale arbejdspladser og vækst. Lang liste af fejl offentliggjort De modstridende interesserer viser sig også ved, at kinesiske medier i stor stil har fået lov til at skrive kritisk om ulykken i Jilin. »Staten skal fortælle folket sandheden. Under SARS blev situationen vendt rundt, da troværdig information blev frigivet«, skriver Beijing News ifølge Reuters, mens China Youth Daily oplistede alle de fejl, der er blevet begået undervejs. En advarsel til lokale myndigheder Sådanne udmeldinger kan kun lade sig gøre, fordi medierne har fået lov til fra højeste sted. Når den tilladelse bliver givet, sker det formodentlig både for at stikke til de lokale myndigheder i Harbin og for at advare andre regioner mod ikke at lade lignende katastrofer udvikle sig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























