Historisk åbning af Gaza-grænsepost

Tumultagtige scener udspillede sig, da grænsen blev åbnet. - Foto: AP
Tumultagtige scener udspillede sig, da grænsen blev åbnet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Da hundredvis af palæstinensere i dag ved middagstid fik lov til at krydse grænsen mellem Gazastriben og Egypten, blev de tjekket af palæstinensiske grænsevagter - for første gang i 38 år. Den nyåbnede grænsepost Rafah er efter 38 års israelsk besættelse nu omsider overdraget til palæstinenserne egne vagter, der dog støttes af EU-observatører. En drøm bliver virkelighed Det var første gang i tre måneder, at indbyggerne i Gaza fik lejlighed til at krydse grænsen og besøge familie, venner og forretningsforbindelser i Egypten. Men nok så vigtigt er det, at palæstinenserne ikke længere er nødt til at lade sig kontrollere af israelske grænsevagter. »Det er en drøm, der bliver til virkelighed for os. At kunne være her for at fejre genåbningen af Rafah grænseposten, der giver os og vore egyptiske brødre mulighed for frit at kunne besøge hinanden«, sagde palæstinenserleder Mahmoud Abbas ved den officielle åbningsceremoni fredag. To danske politifolk EU skal være med til at overvåge grænsen. Blandt de udsendte fra EU er to danske politifolk og en dansk EU-observatør, skriver Ritzau. Det er første gang, at palæstinenserne har fået kontrol over en ydre grænse til deres territorium. En del af den amerikansk-mæglede aftale medfører, at israelerne fortsat har mulighed for at følge trafikken på tv-skærme via de opsatte overvågningskameraer. Indtil videre vil Rafahgrænsen mellem Gazastriben og Egypten kun være åben fire timer dagligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her