Tchads tidligere diktator Hissene Habre er blevet anholdt i Senegal en dag efter at en senegalesisk domstol ellers afsagde en kendelse om, at den ikke kunne tage stilling til en anmodning fra Belgien om at få han udleveret. »Anholdelsen er ikke foretaget med henblik på udlevering«, sagde Habres advokat, Doudou Ndoye, som anklagede den senegalesiske regering for at have tilsidesat den tidligere tchadiske præsidents menneskerettigheder. Husarrest i Dakar Ndoye sagde, at den 63-årige Habre, som Belgien ønsker udleveret i forbindelse med menneskeretsovertrædelser begået under hans regeringsperiode i årene 1982-1990, blev bragt til politihovedkvarteret i Dakar efter at Senegals indenrigsministerium havde udstedt en arrestordre. Habre blev siden bragt tilbage til sit hjem i Dakar, hvor han sidder i husarrest. En appeldomstol i Dakar erklærede ellers fredag, at den ikke følte sig i stand til at komme med en kendelse efter en begæring fra Belgien om at få Hissene Habre udleveret. Ifølge en officiel sandhedskommission fra 1992 skal Habres regime have begået 40.000 politiske drab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























