68 minearbejdere er blevet dræbt, og 79 er fortsat spærret inde efter en eksplosion søndag aften lokal tid i en statsejet kulmine i Kinas nordøstlige Heilongjiang-provins, oplyser den kinesiske regering. Håb om overlevende I alt 221 minearbejdere befandt sig under jorden, da ulykken skete i Dongfeng-minen, tæt på grænsen til Rusland. Det kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, rapporterer, at et redningshold på 269 personer er involveret i redningsarbejdet og tilføjer, at der fortsat er håb om at få bragt overlevende ud. Verdens farligste miner Kinas miner vurderes normalt som de farligste i verden, og problemet er i det seneste år blevet skærpet i kølvandet på landets kraftige økonomiske vækst, der har øget efterspørgselen på råvarer. Flere end 6000 kinesiske minearbejdere omkom sidste år ifølge officielle opgørelser som følge af ulykker, men uafhængige vurderinger sætter tallet så højt som 20.000 dødsfald.
Dødstal efter eksplosion i kinesisk kulmine stiger
Lyt til artiklen