Thatcher truede med at a-bombe Argentina

Margaret Thatcher var ifølge en ny bog parat til at anvende atomvåben under Falklandskrigen. - Foto: AP
Margaret Thatcher var ifølge en ny bog parat til at anvende atomvåben under Falklandskrigen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Da Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien var på sit højeste i 1982 truede den britiske premierminister Margaret Thatcher tilsyneladende med at bruge atom-våben. Det fremgår af en ny bog om den franske præsident Francois Mitterand, der blandt andet går tæt på forholdet mellem præsidenten og den engelske 'jernlady'. Franske missiler Ifølge bogen pressede Margaret Thatcher Francois Mitterand til at udlevere koder, der kunne uskadeliggøre de franskproducerede Exocet-missiler, som Argentina brugte mod de britiske krigsskibe. Bogen er skrevet af psykoanalytikeren Ali Magoudi, der i perioden fra 1982 til 1984 i hemmelighed havde besøg af den franske præsident i sin praksis. Presset til at afgive koder Og det er tilsyneladende artige hemmeligheder Francois Mitterand har luftet under konsultationerne. »Med hendes (Thatcher, red.)fire atomubåde den sydlige del af Atlanterhavet, truer hun nu med at anvende atomvåben mod Argentina, hvis jeg ikke giver hende de hemmelige koder, der gør missilerne vi har solgt til argentinerne døve og blinde«, fortalte Mitterand ifølge Magoudi under en konsultation i maj 1982. Bogen bliver først udgivet på fredag, og ifølge den britiske avis The Guardian er det især forholdet mellem den franske præsident og den forhenværende britiske premierminister, der er værd at studere: »Man kan ikke vinde over ø-syndromet hos en utøjlet engelsk kvinde. At fremprovokere en atomkrig på grund af et par småøer, beboet af tre får, der er lige så hårede, som de er frysende! Men det var godt, at jeg gav efter. Ellers - og det kan jeg forsikre om, så havde kvindens metalliske finger ramt knappen«. Britisk minister bekræfter Noget tyder på, at der er noget om snakken. I 2002 fortalte den daværende britiske forsvarsminister, John Nott, i sine erindringer, at Frankrig stillede efterretningsoplysninger til rådighed overfor briterne. Oplysninger, der gjorde det muligt for den britiske efterretningstjeneste at sabotere argentinernes Exocetmissiler. Bogen der har fået titlen 'Rendez-vous - en psykoanalyse af Francois Mitterand, bliver udgivet i anledning af tiåret for den tidligere præsidents død.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her