Israelske fly er på en anderledes mission i dag. I stedet for tung bombelast og missiler, er flyene sendt på opgave med bomberummet fyldt med papir. Israelske fly kastede i dag ifølge Reuters tusinder af flyveblade over Beirut og flere byer i det sydlige Libanon med advarsler til libaneserne om, at oprørsbevægelsen Hizbollah ønsker at ødelægge landet. »Hvem lyver for jer?« Det sker to dage efter heftige kampe mellem israelske styrker og Hizbollah. »Hvem lyver for jer? Hvem sender jeres sønner i kamp uforberedt?«, står der på arabisk på flyvesedlerne. »Hvem forsøger at vende tilbage til ødelæggelse og fordærv? Hizbollah påfører Libanon enorme skader«, siger meddelelsen, som er underskrevet »Staten Israel«. Har brugt taktik før Israel har tidligere gjort brug af denne taktik efter sammenstød med Hizbollah. Men det er første gang i mange år, at der er blevet kastet med flyveblade over Beirut. Libanon har flere gange klaget over israelsk overflyvning af libanesisk luftrum, og FN har udtrykt bekymring over tidligere tilfælde. FN's generalsekretær Kofi Annan anklager Hizbollah for at være skyld i mandagens sammenstød, som var de mest voldsomme siden israelske styrker trak sig ud af det sydlige Libanon i 2000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























