Den amerikanske statsborger José Padilla har været tilbageholdt i tre år uden anklage. Han er mistænkt for at ville fremstille en beskidt bombe - en kraftig konventionel bombe, der er fyldt med radioaktivt materiale. Tirsdag blev han endelig tiltalt for at hjælpe terrorister og deltage i en sammensværgelse om at begå drab. Det oplyste USA's justitsminister, Alberto Gonzales. Kursændring i Det Hvide Hus I anklageskriftet på 31 sider mod José Padilla nævnes dog intet om den påståede plan om at bringe en beskidt bombe til sprængning. Men det var angiveligt denne forbrydelse, som Padilla var indstillet på at begå, da han blev anholdt i maj 2002 i Chicago. Anklagen mod Padilla og fire andre er også udtryk for en kursændring i Det Hvide Hus på den måde, at Padilla-sagen overdrages fra forsvarsministeriet til retssystemet. Hidtil afvist at lade sager prøve Det Hvide Hus har hidtil fastholdt, at Pentagon kan tilbageholde illegale kombattanter på ubestemt tid uden at anklage dem for noget specifikt. Mistænkte i denne kategori har fået afvist ønsket om at få deres sag prøvet ved en amerikansk domstol. Gonzales sagde om beslutningen om at lade domstolene behandle Padilla-sagen, at »det var den passende ting at gøre«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen