EU er blevet enig om at give Iran mere tid til at forhandle en aftale om landets atomprogram på plads. På den måde slipper Iran for at blive stillet for FN's Sikkerhedsråd for overtrædelse af ikke-spredningsaftalen, siger en britisk diplomat torsdag. Russisk forslag i centrum Drøftelser af et russisk forslag om at tilbyde Iran at berige uran i Rusland og ikke i Iran for at holde landet væk for muligheden for at udvikle den atomteknologi, der er afgørende for at fremstille atombomber, får nu en central placering. Den britiske IAEA-ambassadør, Peter Jenkins, talte i dag på vegne af det britiske EU-formandskab på et bestyrelsesmøde i Det Internationale Atomenergi Agentur i Wien, hvor han advarede Iran mod at tage 'ensidige skridt' med henblik på at øge sine atomaktiviteter.
EU undlader at stille Iran for Sikkerhedsrådet
Lyt til artiklen