Den britiske popstjerne Robbie Williams kan blive optaget i Guinness' rekordbog. Den ære er mulig, efter at Robbie Williams har solgt over 1,6 millioner billetter til sin verdensomspændende turné i 2006 i løbet af blot én dag, siger Guinness-rekordbogens redaktør, Craig Glenday. Timberlake stødt fra tronen Robbie Williams slår dermed den rekord, som blev sat for fem år siden af amerikaneren Justin Timberlakes tidligere band NSync. Glenday betegnede dagen den 19. november 2005 som en »stolt dag for britisk popmusik«, fordi billetter til en samlet værdi af 80 millioner pund (873 millioner kroner) blev udsolgt på få timer. Også billetterne til Robbie Williams' koncerter den 6. og 7. juli næste år i Parken i København blev revet væk, da de blev udbudt i mandags, den 21. november. Til gengæld har der været billetter at få til en koncert i Göteborg - så måske er der en lille sort plet på Robbie Williams' globale appel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























