Efter flere ugers politisk pres indleder den svenske regering nu en undersøgelse af mulige CIA-flyvninger i svensk luftrum. Mistanken er, at den amerikanske efterretningstjeneste i al hemmelighed har fragtet terrormistænkte fanger til fængsler i andre lande via svensk luftrum og mellemlandinger i lufthavnene Örebro, Arlanda og Sturup. »Perioden, der undersøges, dækker adskillige år fra 1. januar 2002 til i dag«, skriver den svenske regering i en pressemeddelelse. Svar skal være klart 8. december Regeringen har givet Luftfartsvæsnet og Luftfartsstyrelsen en tidsfrist til 8.december til at redegøre for, hvad der er fundet ud af omkring de påståede CIA-flyvninger. Hvis undersøgelsen bekræfter mistanken, har CIA overtrådt Chicago-konventionen, der forbyder statslige fly at passere fremmed luftrum uden godkendelse. Dansk undersøgelse efterlyses Lignende undersøgelser er for nylig blevet sat i gang i Spanien, Tyskland og Italien. I Danmark vil Enhedslistens Frank Aaen på et møde i Udenrigspolitisk Nævns i næste uge bede udenrigsministeren om en undersøgelse af et fly, der i marts mellemlandede 23 timer i Københavns Lufthavn. Flyet var indregistreret hos et CIA-ejet flyselskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























